Forlaget Salama
Ny bog:
Vi havde et hus i Afrika
Anders Egede Larsen og Else Hedegaard var fra 1996 til 1999 udsendt af Sudanmissionen til et præsteseminarium i Nigeria.
Else underviste til daglig på Viborg Amtsgymnasium og HF, og Anders var fuldmægtig i Århus Kommune.
Bogen er en personlig beretning om, hvordan det var at rejse ud for at bo og arbejde i Nigeria i slutningen af 1990’erne.
Vi hører om Elses udfordringer og erfaringer med at undervise de præstestuderende. Det var nogle ganske andre studerende end de gymnasieelever, hun underviste i Viborg.
Anders skulle prøve at styre seminariets økonomi, men den slags kræver sin mand i Afrika. Det foregik også på en noget anden måde end i Århus.
Så bogen handler i høj grad om kultursammenstød og om, hvad det fører til af frustrationer og indsigter.
Undervejs får man også et indblik i missionsvirksomhed i historisk perspektiv, ligesom det diskuteres, hvorfor man skal drive mission og hvordan.
Endelig handler bogen om de udfordringer, det gav at bo i et råt og korrupt samfund med et ulideligt klima. Det blev nogen gange dramatisk.
Men den handler også om mødet med mange dejlige og engagerede mennesker. Og om at få punkteret fordomme og blive klogere.
Forhåbentlig får man også den oplevelse ved at læse bogen.
Marts 2025
256 sider
Pris 245 kr.
Om forfatteren
Anders Egede Larsen, født 1953 i Esbønderup i Nordsjælland. Bor i Viborg. Cand.oecon fra Aalborg Universitetscenter. Har arbejdet som fuldmægtig i Grønlands Hjemmestyre i Nuuk samt i Århus Kommune. Udsendt af Sudan-missionen til Nigeria fra 1996 til 1999.
"'Vi havde et hus i Afrika' er en velskrevet, letlæst og spændende bog."
Mogens S. Mogensen
Om bogen
Denne bog startede egentlig med, at jeg var i gang med at skrive mine erindringer. For at forstå hvad det egentlig er jeg har oplevet, og hvad det er, der har påvirket mig til at blive den person, jeg er i dag, fandt jeg det relevant at skrive forklarende og oplysende tekster om de sammenhænge, jeg har været i. Det vil nok også være nyttigt for eventuelle andre læsere end mig selv.
I erindringerne skriver jeg således om spejderbevægelsen, Helsingør Gymnasium, Israel/Palæstina, Grønlands Hjemmestyre, Amdi Petersen og Tvind, Aalborg Universitetscenter, Århus Kommune og meget mere. Herunder Sudanmissionen og Nigeria.
Da jeg kom til sidstnævnte begyndte det at svulme op, og det gik op for mig, at der var rigeligt med stof til en selvstændig udgivelse.
I de små tre år vi var i Nigeria førte vi begge dagbøger. Vi skrev lange fællesbreve hjem til kreds af interesserede følgere, årlige missionærrapporter, forskellige rapporter til bestyrelsen, artikler til diverse tidsskrifter og aviser, og vi havde de papirer, vi frembragte i forbindelse med vores arbejde som underviser og administrator på præsteseminariet.
Da vi var kommet hjem drog vi rundt i Danmark og holdt foredrag om vore oplevelser i Nigeria. I mange af foredragene var et af temaerne kulturmødet og -sammenstødet, som vi illustrerede med oplevelser fra vores dagligdag, som vi så prøvede at generalisere og teoretisere over. Derudover bidrog vi til at udarbejde forskelligt undervisningsmateriale om Nigeria og Afrika.
I årene efter var vi et par gange tilbage i Afrika, i hhv. Nigeria og Cameroun, hvor vi interviewede folk fra samarbejdskirkerne. Det resulterede i et par film, som vi så efterfølgende drog rundt og viste.
Jeg har altid taget mange billeder, også af hverdagen, så vi har mange gode billeder, der illustrerer det, jeg skriver om. Mange af billederne er faktisk også taget med en sådan udgivelse eller lignende i baghovedet.
Dette materiale er så grundstammen i bogen.
Mange af vores venner og bekendte undrede sig, da de hørte, at vi skulle være missionærer i Afrika, og det gør mange stadig, når man fortæller det. I mange kredse har ordene ‘mission’ og ‘missionær’ en gammeldags og negativ klang. I den brede offentlighed står alt, hvad der hedder noget med ‘mission’ ofte for en moralsk intolerance og et udpræget sortsyn.
Derfor har jeg fundet det nødvendigt at redegøre lidt mere udførligt for missionens historie og rolle og for, hvad vi som ’missionærer’ egentligt lavede. Og faktisk var vi heller ikke missionærer; vi var ’mellemkirkelige medarbejdere’. Men det må I selv læse mere om.
Bogen følger hele processen lige fra de først spæde spirer, til ideen om at rejse ud og over de praktiske forberedelser og uddannelsen til udsendelsen. Hovedvægten er selvfølgelig opholdet i Nigeria, men også tiden efter hjemkomsten er beskrevet ligesom hvad engagementet siden gav anledning til. Således gives der et samlet billede af, hvad det ville sige at blive udsendt i slutningen 1990’erne.
"Anders Egede Larsen skriver, at mødet med nigerianerne, deres kirke og kultur har udvidet hans horisont og også gjort ham meget klogere. Og efter at have læst bogen er min konklusion, at vi som læsere faktisk også kan blive klogere på kirke, mission og kultur af at læse denne kloge bog."
Mogens S. Mogensen
