Breve fra Chr. Møler Andersen m.fl.

Breve fra Chr. Møller Andersen m.fl.

Til søster Benedikte

Tone: Jeg er træt og gaar til ro.

Paa din Fødselsdag vi dig

vil lykønske hjertelig

Gid det Aar, som komme maa

lykkelig for dig kan gaa

Gud dig give Sundhed, Held

og det altid gaar dig vel

og din Gjerning Gud han vil

ligge sin velsignels’ til.

Ja Gud forhen naadig blid

har velsignet Eders flid.

Megen glæde ogsaa han

gav jer af de Børn kjær.

Vist jer Tak Gud derfor faar

Og endnu for de blide Kaar.

Og for alt han skænker Jer

i den tid som svunden er

Men de Dage skyndsomt gaar

før vi aner, er vi graa.

Men et evigt Liv der hist

Venter vi hvi Jesum Krist

Om vi hans her være vil

Og kun ham vil høre til

Leve for det Liv, som er

Evig hos vor frelser kjær

Saa tillykke end en gang.

Symaskine, Bas og Sang

Megen Snakken ogsaa her

mig har bragt Forstyrrelser.

Kjøbenhavn den 16. Januar 1887

Kjære Søskende

Jeg mindes at Din Fødselsdag er nær kjære Søster Benedicte og Jeg ønsker Dig et lykkeligt Nytaar af vor Herres Godhed og Naade og det samme ønsker jeg Eder alle. Kom det altid ihu til Eders Trøst at I ere af Naade Guds Børn og det er ingen tom Talemaade eller Følelses Sag. Nei vi ere gjenfødte ved Guds Ord i vor Daab da vi vare smaae Børn og dertil skal vi holde os fast og daglig bede om at Guds Ordet som vi er Døbt til (vor Daabs Pagt) maae holde os i Live og være vor Kraft og Trøst i Striden, thi Herren er selv i det Ord han har Døbt os til, saa vi skal ikke tænke at vi kan fare op til Himlen at hente ham ned eller fare ned i Afgrunden at hente ham op thi Apostelen siger han er os nær i vor Mund og Hjerte i det Troens Ord som vi prædike.

Hvad os angaaer da kunde vi med Taknemlige Hjerter sige at vi have det godt og vi ere ogsaa alle nogenlunde raske. Jeg kan jo daarlig taale Frosten og min Hoste hænger mig noget paa, men gud ske Lov for Dag og Nat som gaaer saa trolig efter hinanden det er jo ogsaa stort at jeg har det saa godt og kan gjøre mig tilgode i min Skrøbelighed det hjælper jo dog saa godt for mit skrøbelige Legeme. I denne Tid syer min kjære Line Udstyr til Gjertrud om det maae gaae som vi tænker saa skal hun jo holde Bryllup til Foraar og derefter reise til Amerika.

D 18/1. I gaaer modtog vi dit Brev kjære Søster Benedicte ja det var jo rigtig fornøielig om Du kunde gjøre alvor af at komme en Tur herover til os til Sommer at vi kunde faae talt endnu sammen. Jeg kan jo vel neppe vente at jeg kommer til Eder, da Jeg skal være saa forsigtig med mit Helbred.

Ja i hvordan det gaaer enten vi faaer Lov at Leve lidt længere eller Tiden er kun kort herneden, saa have vi jo dog det fælles store Haab at vi ere af Naade af den Helligaand og at han samler os mere og mere til at vorde Et i Jesus Christus vor Herre i det vi daglig fornedrer os og tager imod Guds Rige som Børn, saa er vi alle Et i Jesus Christus vor Herre.

Saa være I inderlig Hilset og ønsket et Lyksaligt Nytaar.

Eders Hengivne Pouline og Chr. Møller Andersen.

Kjøbenhanv d. 7. Marts 1887

Kjære Søskende

Tak for Dit brev kjære Søster, det er rart at høre fra Eder en gang imellem og Gud ske Lov for at I ere raske og have det saa godt. Jeg er ogsaa inderlig glad for at Else Marie i Gjellerup maatte komme sig og Leve med Broder Ole og de mange Børn.

Vor kjære Moder føler sig nok noget svagere i Vinter men Gud ske Lov for denne store Naade at hun er reisefærdig til at komme Hjem til evig Fred.

Hvad os angaaer da have vi det vore Herre være Takket godt og vi have været hele vinteren forskaanet for svær Sygdom. Jeg har jo nok været skrøbelig i Vinter men Jeg har dog ikke lagt og Jeg har ogsaa næsten hver Dag været lidt i Boutikken. Min kjære Line er ikke saa rask som hun før har været men hun tænker ikke derpaa for bare Travlhed, vil Gud saa skal Gjertrud have bryllup i Mai og reise til Amerika og det er ikke saa lille en sag for os.

Johanne har ikke endnu kunnet faae noget Arbeide i Skolerne og det er slet ikke godt for hendes Nervøsitet at gaae saadan og ikke have en nyttig gjerning for.

I Dag er det 15 aar siden at gamle Moster Døde.

Jeg sender Eder nogle Blade med Posten.

Saa modtag vor kjærligste Hilsen, gid vi alle stadig blive hos vor Herre Jesus og bede ham at være med os paa alle vore Veie at vi kan være skjult og bevarede i ham.

Eders Hengivne

Pouline og Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 20. marts 1887

Kjære Søskende

Peder Pedersen som har været Hjemme at see til din Fader han er atter kommen tilbage. Han fortalte for os at Broder Ole og Dig Søster Benedicte vilde komme over at besøge os i Paasken, det siger vi Eder Tak for og det er os saa kjært om I nu maatte komme at vi kunde sees og tale sammen. Jeg er heller ikke saa rask at Jeg kan tænke paa at Jeg kan komme til Eder. Dog føler jeg mig lidt bedre end jeg gjorde for en Tid siden, ja Gud ske Lov. Saa Haaber vi at I maae komme og kan komme og vi venter førind at høre fra Eder.

Kjærlig Hilsen fra os.

Eders Hengivne Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 3. Mai 1887

Kjære Søskende

Tak for Dit Brev kjære Søster og Tak for hvad Du skriver til mig, vi glæder os til at Du og Søster Grethe og Broder Ole vil besøge os i Pinse vor Herre give os af Naade at det saa maae ske at I maae komme og at vi maae have en lykkelig Stund sammen.

Jeg er vor Herre Taknemlig for at Jeg ogsaa maatte opleve min 48 Aars Fødselsdag. Vi havde i gaaer Morges kl. 7 alle vore Folk hos os at drikke kaffe og Chokolade og vi havde en høitidelig Stund sammen.

Vi haaber saa at vi maae sees kjære Søster.

Kjærlig Hilsen til Eder begge og Eders Børn.

Eders hengivne Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 9. December 1887

Kjære Søskende i Hedegaard

Tak for Dine Breve kjære Søster og for den And, I sendte os som vi spiste med velbehag. Det er en skam at jeg har ikke faaet skrevet Eder til før, jeg tænker dog saa tidt på Eder.

Vi havde igaaer en Basar for Børnehjemmet da vi manglede mange Penge og vor Herre saae i sin Naade og Miskundhed til os og gav os ved Venner først mange Gaver baade Guldtøi og Sølvtøi og V…. og mange andre Varer og Dagen igaaer gav han os godt Veir og vi kom sammen i en dertil stor leiet Locale og vi begyndte der med at synge en Sang og jeg takkede vor Herre med min fattige Tak og bad ham atter om hans Velsignelse til den Gjerning vi havde for og han som seer i Løndom svarede os aabenbare thi Folk strømmede ind saa der var trængsel og vi solgte for over 1300 kroner denne Eftermiddag og Aften, dette fortæller jeg Eder for at I og kan glæde Eder med os og Jeg medsender nogle Sange vor Schmidts Hustru har forfattet i den Anledning.

Dersom det bliver godt Veir Haaber jeg at I kommer over til vor kjære Moders Fødselsdag, I faaer saa nogle Billeder at see, som vi sender hende, Jeg har sendt Hende 2 flasker Viin og lidt Sukker og Jeg vil gjerne sende hende mere.

Vi have det alle godt og Jeg er da nogenlunde rask, og alle vore Børn vi har og har havt ere da også raske og have dog noget at bestille i Aar, og fra Gjertrud og Gøtke have vi også nylig havt Brev og det gik Dem godt, men Gjertrud kan vi jo nok mærke længer en deel efter Vingaardsstræde…??

Nu er det snart Juul igjen i Guds Menighed for Guds Børn og Gud ske Lov at vi ere Guds Børn og har Øre for Englenes Sang som de sang ud for Hyrderne om den store Glæde at os er en Frelser født og at Gud Fader har nu Velbehag i os for denne vor Frelsers skyld, ja nu kan vi synge nu er Solhverv vendt for vore Hjærter bange og Naadens Hellige Aand peger for os på Troens Ord og siger Favn vor Herre Jesus deri at vi kan have ham i vore Hjærter med hans livsalige Fred som er over al Forstand salig og herlig for os hans smaae Børn herned alle Dage.

Inderlig kjærlig Hilsen fra os

Eders Hengivne

Pauline og Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 13. Januar 1888

Kjære Søskende i Hedegaard!

Tak for Dit Brev kjære Søster. Det glæder mig, at Du altid fortæller noget af hvad vor kjære Moder sagde til Dig.

Det er nu snart din Fødselsdag kjære Søster og vi ønsker Dig med din Mand og Eders Børn et godt Nytaar fra vor Fader i Himlen af.

I den lille Pakke jeg sender hermed er der lidt Chokolade til en kop paa Din Fødselsdag, vore Billeder fornøier det os at Du vilde gjærne have de er imellem de medfølgende Blade og der er en lille Sangbog imellem fra Maren, vi sender en lille hæklet Hue til Frøken Datteren Eders, og 2 Lommetørklæder med rød Bort paa til hende og 2 med Billeder paa til Johannes og 2 med Kongefamilien paa til Martin, der er nogle faae Billeder med som Børnene kan glæde dem over at see paa. Det hele er altsammen jo kun saa ubetydeligt.

Vi ere alle temlig raske og have det godt.

Maren er nu begyndt at læse for ogsaa at faa Lærerinde Examen vi vilde saa Gjærne at det ogsaa matte lykkes. Hans Frølund og Bennekes med Børn have det alle ret godt og andet husker jeg ikke.

Nu er vi i Vinterens Hjærte. Jeg har dog for det meste kunnet komme i Kirke, ja Gud ske Lov.

Faae Enken i Store Linnebjærg til at bygge den hvide Kirke paa Linnebjerg Bakke saa at I kan komme i Kirke.

Modtag en kjærlig Hilsen fra os alle vi Eders hengivne

Pouline og Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 5. April 1888

Kjære Søskende i Hedegaard!

Vi modtog igaaer dit Brev kjære Søster det var paa Poulines Fødselsdag, Tak for din Lykønskning.

Jeg seer af dit Brev at Eder Børn har havt Kighoste det kan være stræng naar det varer, men Børnene kommer med Guds Hjælp jo nok over det, nu gaaer vi jo ogsaa mod den Tid da det bliver mildere veirligt og det er jo saa rart.

Nu faaer vi jo Solskin og Fuglesang og Naturen staaer atter op af sin dvale. Ja det glæder alt Menneskehjærtet, thi vor lyst er til Livet og ikke til Døden.

Hvad os angaaer da er det gaaet saa taalig i denne Vinter med os alle og jeg har da ogsaa været nogenlunde ras; jeg har aldrig lagt en eneste Dag i denne Vinter, ja det er meget “Gud ske Lov”. Johanne har ikke endnu faaet noget at bestille, Maren hun læser paa kraft for at faae Lærerinde Examen, Vilhelm og Marie og deres Børn har havt det godt i Vinter, Ja vi har alle havt det godt kunne vi sige, gid at vi ogsaa alle maatte ville give os hen til vor Herre Jesus og opreises ved ham og afdøde alle Lyster og Begjæringer saa at vi kunde have lyst til Livet i vor Herre Jesus og hade alt det som kommer fra Djævelen.

Jeg sender Eder vor sidste Beretning om vor Børnehjem, der er der bagi en Skildring om et Børnehjem i London, som det vil Interessere Eder at læse.

Vore Hjem ere nu forsaavidt fyldte af Børn. Jeg stiftede gjærne et Hjem til for at hjælpe flere ulykkeligt stillede Børn hvoraf der er her saamange.

Inderlig Kjærlig Hilsen fra os vi

Eders Hengivne

Chr. Møller Andersen

(på højkant): Ja, byg en Kirke paa Linnebjerg Bakke med Taarn og Spir og hvid som Snee.

D. 16/10 88

Kjære Søskende i Hedegaard!

Vi modtog i Dag dit Brev kjære Søster og da du har faaet det indtryk fra vore Søskende i Gjellerup at Jeg er saa daarlig, så vil Jeg strags skrive til Eder. Jeg synes Gud ske Lov at Jeg er ikke saa daarlig. Jeg er på fierde den hele Dag i min Boutik og Jeg kommer hver Søndag i Kirke og Jeg kommer ogsaa ellers lidt ud her og der, saa Jeg har det jo godt, derfor kan Jeg jo ikke sige hvorlænge Jeg maae gaae her det raader jeg jo ikke for og det raader jo ingen for, selv ikke engang den raskeste raader derfor. Men hvad skal jeg dog gjøre og hvad skal vi alle gjøre. Jeg ved ikke noget bedre end at vi daglig giver os hen i vor Herres Jesu Villie og lader ham raade for os og eie os saa kun vi nære stille glæde i vor Gjerning mens vi mere og mere lærer at kjende at vi ere fremmede her og hvad vi danner og bygger her ere vi kun Husholdere over og vor rette Hjem er i Himlen!

Tak for Martins Brev din Morbroder og Moster vil godt Leve til du bliver stor ogsaa vil du jo besøge os, men vil vor Herre ikke at vi lever til Du bliver stor og Du alligevel kommer herover saa kom ihu at din Morbroder skrev det til Dig og bød Dig vær sand og oprigtig i al din Færd og være bestandig arbeidsom og god imod den fattige og forlad dig paa den Gud og Frelser din Moder talte til Dig om.

Tak for Pengene til Børnehjemmet og Missionen.

Vi have det alle godt.

Det fornøiede mig at I havde Landskabsmaler Møller.

Kjærlig Hilsen fra os alle

Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

(Kort m. sø m. dato 24/12 88)

Kjære Fru og Hr. Andersen

En glædelig og velsignet Julefest og et godt Nytaar med Tak for al Venlighed jeg har modtaget i Deres Hus, ønskes Dem med mange Hilsener af Deres hengivne Anna Eiberg

Kjøbenhavn d. 16 Januar 1889

Kjære Søskende i Hedegaard

Nu er det snart din Fødselsdag kjære Søster og jeg, ja vi vil gjærne ønske Dig et godt Nytaar fra vor Huus af tilligemed din Mand og Børn, nu er vi i Vinterens Hjærte og det er nu koldt gid I alle maae være raske og have det godt, naar maler Møller faaer dette Billede færdig saa skal Jeg lade det fotografere og sende Eder et Billede deraf det kan maaske dog have lidt Interesse for Eder.

Hvad os angaaer da kunne vi sige at vi havde det godt vi ere alle raske og da saadan paa lidt nær, jeg taler jo rigtignok kun lidt, men vor Herre lader mig jo af sin Naade have det saa godt saa jeg kan jo også være …..? og det bør jeg jo og at være.

Maren hun læser med megen flid til den forestaaende Examen, Johanne har endnu ikke faaet noget at bestille, det er vanskeligt næsten paa alle omraader for Folk at faae noget at bestille her.

Det var rart at høre fra Eder om I er raske og har det godt.

Du kan vel næsten aldrig komme i Kirke i Vinter Kjære Søster men saa maae I jo opbygge Eder Hjemme i de hellige Skrifter og i Bøn Sang og samtale, vor Herre Jesus vil frelse os alle lad os stadig sætte vor Lid til ham og bede for hverandre til ham at vi dog alle maae findes i ham. Inderlig kjærlig Hilsen til Eder alle.

Eder Hengivne Chr. Møller

Kjøbenhavn d. 16. April 1889

Kjære Søskende i Hedegaard!

Nu har jeg den fornøielse at sende Eder et Fotografi af det Billede Møller malede i Efteraaret. Mand kan jo see Kristen kjørende med Studene. Mand kan jo ogsaa see Eders Hus (Vester hus) og et andet Hus men det er kun saa svagt saa dunkelt paa Billedet er det mere tydelig. I baggrunden seer Mand Brusbjergbakken (?).

vi have det alle godt og ere nogenlunde raske saa vi ere alle oppe. Jeg hoster jo som sædvanlig men jeg er dog nogenlunde og jeg er underlig Taknemlig for som jeg er. Og det er nu saa rart at den strænge Vinterkulde er forbi og Solen skinner paa os. Jeg gaaer af og til ud og gaaer hen ved siden af Husene hvor der er læ og hvor Solen staaer paa saa bliver jeg saa deilig varmet op.

Moster har altid saa travlt med at sye Tøi til os alle og til Børnehjemmets Drenge. Johanne og Maren hænger i med Bøgerne, Oluf smeder sølv paa Værkstedet fra Morgen til sent Agten, Viggo, Kristian og Otto har travlt i deres Skole og med deres Lexier og vi haver indrettet til Dem et værelse med Høvlebænke og en Draierbænk og vi have en Læser der kommer af og til og underviser for dem i at arbeide i Træe, Ja jeg morer mig over saadant arbeide og jeg ved det er til Gavn og udvikling for Drengene. Hans Frølund og Vilhelm Bennekes have det godt.

Tak for at du huskede min kjære Line paa hendes Fødselsdag som var rigtig en Høitidsdag for os da vi føler at det er en stor Naade hver Fødselsdag vi endnu maae opleve sammen.

I Søndags fik vi tre at Børnehjemmets Drenge Confirmeret og vi havde en glædelig Dag sammen først i Kirken og siden i Børnehjemmet sammen med mange Venner. Nu skal de tre Drenge ud hver i sin Lære og vor Bøn er for dem at de maae holde ud og bestandig staae i deres Daabspagt.

I pakken har jeg lagt et Billede i og et Brev til jens Nørregaard i Sunds, ved en Leilighed beder jeg Eder at bringe det ned til ham.

Dermed modtag fra os alle en kjærlig Hilsen og vi ønsker at I og Eder Børn maae have en glædelig Paaskefest i vor Herre Jesus og kommer I i Paasken sammen med vor Moder eller med nogen af vore Søskende da hils Dem fra os.

Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 5 Mai 1889

Vor kjære Moder!

Det er saa længe siden Jeg har faaet Eder skrevet til nu vil gjærne prøve paa at skrive et par Ord til Eder.

Sidste Mandag var vi til Fødselsdag hos Maer Andersen det er Lovise Madsens Moder hun var nu 81 Aar, hun er ret godt rask efter hendes Alder og godt tilfreds hun boer i en Stiftelse der heder Alderstrøst og hun har der en kjøn Værelse og Kjøkken, hendes Datter Fris-Løventhal der er herhjemme fra Indien var den Dag hos hende hun har en anden Datter Mathea der er gift med en dansk Præst Paulsen de boe i Amerika og en anden Datter er gift med en Murer og de boe i Australien og Lovise der var gift med skomager Madsen har været død nu i mange Aar og en Søn faldt i Krigen 1864. Lever hun endnu til i October da reiser Løventhals atter til Indien saa har hun ingen af sine Børn her mere. Vi fik Brev fra Søren Madsen som boer nu i en Dal paa en Bjergside i Ferndale i Californien ved det Stillle Hav, han har nylig været i stor Livsfare, han var kjørt ud at døbe et Barn og for at komme derhen skulde han kjære igjennem en Flod det gik godt henad, men imidlertid havde det regnet meget stærkt og da han kom tilbage var Floden svulmet op mere end han tænkte over da han kom ud i den rivende Strøm væltede Vognen og han kom under Vandet men kom dog op igjen og fik Kraft til at svømme til Land men Hesten druknede og Hesten og Vognene blev først funden 8 Dage derefter, men Gud ske Lov og Tak at han kom levende derfra.

Min 50 Aars Fødselsdag oprandt blidt for mig og for os alle først om Morgenen kl. 7 samledes vi som ere sammen til Daglig Brug ved Kaffebordet og vi sang en Salme og takkede vor Herre for den stor Naade at vi maae to opleve den Dag sammen og Jeg bad ogsaa for min kjære Moder ja for vor hele Slægt. Kl. 9 havde vi alle vore strikkepiger omkring ved 20 over hos os at drikke Chokolade og vi sang en Salme sammen og jeg talte lidt for dem over de Ord “Hos vor Herre er der ikke Personsanseelse” og Jeg ønskede dem alle at de maatte tage imod Saligheden som er beredt vor herre Jesus for os alle og for at vi alle skal tage imod den at vi kan have Fred og være salige.

Kl. 11 havde vi alle vore Svende og Drenge over at drikke Chokolade og kl. 12 kom Børnehjemmets Børn og Pleiemødre og Hjælpere og Børnene vare alle glade og da de var mætte sang de for os. Siden om Eftermiddagen kom til os Korsholm Schmidt, Peder Pedersen, Vilhelm Benneke, Hans Frølund, Henrik Gram og deres Hustruer og nogle flere og vi havde en rar Stund sammen, og vi havde nydt Guds Gaver og sunget nogle Salmer og bekjendt vor allerhelligste Troe og bedet Fadervor sammen skiltes vi ad. I kan maaeskee synes kjære Moder det var alt for meget væsen at gjøre af min Fødselsdag men det er skik her at særlig ære den 50 Aars og 70 Aars Fødselsdag. Om jeg lever til 14 Juni har jeg atter en Milepæl i mine Dage eller Aar. Jeg har da været Borger her i Byen i 25 Aar.

I Dag den 5. Mai er det Johanne og Marens fødselsdag og vi ere alle glade og vi ere alle saa raske at vi kan være paa færde. Jeg har ogsaa været i Kirke og hørt Pastor Braadt han er bleven saa svag og seer ud saa ussel som hans Dage vare stragx omme og han kan ikke taale at staae op paa Prædikestolen han maae sidde ned, han taler dog varmt om Jesus vor Gode Hyrde at han er vor Hyrde og vi fatter intet. Inderlig kjærlig Hilsen til Eder vor kjære Moder og Eder alle.

Chr. Møller Andersen.

Kjøbenhavn d. 26. December 1889.

Kjære Søskende i Hedegaard!

Jeg tænkte at have faaet Eder skrevet til lidt før men jeg har været og er saa forkølet og det tager en deel på mig og er en Hindring for mig i at faae udført hvad jeg gjærne vil, men med vor Herres Hjælp om han vil saa kan det jo blive bedre igjen. Her er en slags smitsom Sygdom her i Byen som næsten nogen i hver Huus har, den Sygdom er dog Gud ske Lov mild i Almindelighed, nogle af os have også havt den. Vi have det ellers godt. Gud ske Tak. Ja Gud ske Tak for at vi er i hans Haand og hører ham af Naade til det er vor Trøst ja vi ved os ikke anden til vor Frelse og Salighed end vor Herre Jesus og om ham vidner Jeg for Børnene vi have og for de unge Mennesker som vi have, men Gud Helligaanden maae selv af Naade besegle vor Vidnesbyrd elles er det forgjeves.

Hans Frølund have nylig faaet en lille Søn og de have det godt. Vilhelm og Marie og deres fire Børn have det godt, men Tiderne ere ikke lidt knappere her næsten for de fleste end de pleier at være, men Børnehjemmene gaaer det godt og vi have faaet gud ske Tak til Børnene hvad de have havt behov. Give vor Herre af Naade at i maae leve i hans Fred og boe under hans Miskundhedshaand med Eders Børn da har I det godt.

Inderlig kjærlig Hilsen fra os alle Eder hengivne Chr. Møller Andersen.

Nu er det den 30 December vi have skrantet i denne Juul nu er det Gud ske Tak bedre. Vor kjære Præst Brandt han Døde 3. Juledag han havde længe været saa svag og træt. Samme dag døde gamle Birkdal kone og Madam Gram Peder Pedersens Svigermoder døde igaar hun har kun været syg en par Dage.

Vor Herre være hos Eder i det nye Aar.

Kjærlig Hilsen fra os alle Eder hengivne

Chr. Møller Andersen

Gjellerup den 5te Juni 1890

Kjære Søskendebarn.

Da det nu er længe siden vi har været sammen saa vil jeg skrive et Par Ord til Dig.

Sidste Mandag blev vi færdig med at kaste Klyne Otto Vistisen og jeg har kjørt ud. Jeg er kjed af det ustadige og kolde Vejr kan ikke ogsaa faa det til at blive bedre .

Da der førstkommende Mandag er Marked i Herning saa vilde gjærne om du ikke vilde komme herover og følge med mig Martin Vistisen derover det kunde være skjønt at følges ad.

Spørg din Fader ad om du ikke nok maa komme med til marked. Jeg tror ikke jeg har mere at skrive om denne Gang. Hils Johannes fra mig og selv være du hilset paa det venligste din uforglemmelig og trofaste Ven

Chr. Møller Frølund.

(På Højkant): Skriv igjen tilbage. Husk saa Markeden første Mandag.

Østergaard den 7. Januar 1891

Kære Søskendebarn

Nu vil jeg skrive nogle Ord til Dig og underrette dig lidt om hvordan vi har og har havt det. Jeg er nu kommet mig, som din Moder vel ogsaa sagde Dig, men det er jo saa haard med Frost og Sne at jeg ingensteder kan komme. Ja, før Snestormen kom var en Dag ( det var Lørdag) oppe ved Martin. Det er dog ikke saa rart denne Gastriks Feber det varer længe inden man faar den rigtig af Hovedet, jeg fik 3 Slags Mixtur 1 rød, en sort og Pulver. Jeg havde ogsaa Slim om Lungerne og fik jeg den sorte Mixtur. Jeg fik ogsaa Oporto Vin det er meget god kan du tro. Men jeg kom jo snart over det og Doktoren havde ikke tænkt jeg havde kommet snart over det. Men det værste er at Moder er syg. Sidste Lørdag havde vi Doktoren og han han sagde rigtignok at at det en Gren af Gastriks Feber der var i med men hun havde ikke mere end ½ Graders Feber (jeg havde 39) men har det jo mest i Maven og i Ryggen.

Men hun blev ikke bedre af at Doktoren havde været her hun blev ringere nogle Dage men nu er det taget en lykkelig vending i Sygdommen i Gaar Morges var hun bedre (det var Tirsdag Morgen) og havde meget af Natten og i Dag er hun igen bedre saa kommer sig med Guds Hjælp nok igen denne Gang. Fader var ovre hos Doktoren i Gaar og efter Mixtur og Doktoren sagde at hun kom sig nok snart igjen.

Doktoren sagde da han var her at det Medicin hun havde faaet før havde ikke gjort nogen skade det skulde hun beholde maaske skulde hun have noget mere af det. I gaar var Kristian paa Snekasten næsten hele Dagen der er kommen Masse Sne her hos os det er der vel ogsaa kommen oppe hos Eder. Hvordan har I det i denne haarde Vinter er i raske eller hvordan har I det. Skriv snart herover til mig kære Martin jeg vil gerne høre fra Eder. Nu er det længe siden vi har været sammen men naar denne Sygdom faar Ende saa kan vi vel komme det igjen.

Nu ved jeg ikke hvad jeg mere skal skrive jeg har snart ikke Tid til at skrive mere for Posten vil snart være her. Jeg skal Eder alle fra Fader og Moder, Andrea og Johannes men selv være du hilset paa det kjærligste fra din altid hengivne Ven

Chr. Møller

Skriv snart! Lev vel!

Kjøbenhavn K 2. Juni 1891

Kjære Søskende i Hedegaard!

Jeg erkjender at det er en stor skam af mig at Jeg har ikke faaet skrevet før og Takket Martin for de kjønne Ting han havde lavet til os og sendt mig til min Fødselsdag. Jeg synes nu at han har lavet det meget smukt og Jeg kan knap forstaae hvordan han er naaet til denne Fuldkommenhed, det glæder mig at han har saa gode Idealer og kan saaledes finde på at lave noget skjønt. Andrea takker vi for Billedet og Verset og Johannes for hans gode mening.

Hvad os angaaer da have vi det Gud ske Tak godt og vi ere alle nogenlunde raske, ja næsten bedre end vi pleier at være, ja Gud ske lov. Anders synes Jeg at det gaaer godt og vi er glad ved ham, Johanne og Maren boe nu i deres lille kjønne Lailighed og de kommer stadig hjem til os meget ofte. Andrea der er hos Vilhelm og Marie, hun er vel ikke bleven hjemme der endnu og det var jo glædelig de kunde blive rigtig glad ved hinanden, men for at blive det maae begge parter gjøre sig umage for at ville gjærne tjene hinanden. Ja, det maae de faae Sind til.

Vi kan saa vanskelig blande os i det det er ogsaa alt kun smaating som med en god villie kan med det samme være godt altsammen.

Nu have vi deilig Sommerveir her med Regn og Varme, det haaber Jeg og at I har derhjemme.

Vi sender hermed til Andrea 1 Hæklenøgle og en Hæklenaal og 2 Stk. Lommetørklæder til hver af Drengene og nogle Blade.

Modtag en kjærlig Hilsen fra os alle, vi Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 7. October 1892

Kjære Martin!

Jeg har hørt at Du bliver confirmeret i dette Efteraar. Jeg vil ønske Dig Guds Naade til at du maa holde fast ved din Daabs Pagt og leve i den, da har Du vor Herre selv hos Dig thi han er i sit Ord til os.

Jeg beder Dig at modtage denne Bog som jeg vil ønske du maae have nogen Glæde og Lærdom af at læse.

Confirmationsdagen er jo en Milepæl på Livets reise, nogle fatter hvad det er at aflægge den gode Bekjendelse andre tager det som at naar den Dag er over saa ere vi voxne og store og ikke længere Børn. Det sidste er nu ikke godt, nei lad os altid blive ved at være Guds Børn og vore Forældres Børn da er vi paa den gode Vei og have den aabne Himmel over os.

Ellers er det jo en yndig Tid den du nu Lever i hvor kræfterne Voxer og Lys seer Fremtiden ud nu i din Alder, Du kan jo ogsaa komme til at udrette meget til Gavn og glæde for Fader og Moder og søskende og dig selv og andre Mennesker, lykkelig er det Menneske der kan tjene sin Næste i en glad og villig Aand. Arbeidet er en stor Velsignelse for os og dermed gaaer Tiden saa godt og vi føler os vel tilpas.

Var jeg nu ung som Du da siger jeg at jeg vilde gjøre mange Ting som ikke har faaet gjort. Jeg drømte i min tidlige Ungdom om at Jeg vilde have en stor Gaard og mange Køer og Heste og Jeg vilde drive det mønsterværdig, det naaede jeg nu ikke men det kan du maaske naae, det er godt at vi gode og stor Idealer naar vi kæmper ærlig for at naae vore Idealers Maal, da kommer der altid noget godt ud af det, naaer vi ikke det vi drømte om, da naar vi kæmper med flid og i Ærlighed da naaer vi det som er endnu bedre for os, thi Gud vor Fader vil gjærne unde og give os hvad der er rigtig godt og glædeligt for os, naar vi vil være troe for hans ansigt, og han vil gjærne at vi skal bliver rigtig dygtige Mennesker og gjøre os Jorden underdanig og glæde os som et Barn vil alle hans smaae og store Gaver .

Nu kjærlig Hilsen til Dig og din Fader og Moder og Søskende fra Moster og Morbroder og fra os alle.

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d 11/8 93

Kjære Søskende i Hedegaard!

Vi kom vor Herre ske Tak vel hjem den 3 August og fandt alle vore kjære raske og alt vel og naar vi nu ser tilbage på vor reise og tænker på Eder og alle de vi have besøgt saa siger vi Eder og alle Tak for al Eders Godhed og Kjærlighed imod os, vi glædede os over alt, at se Eder og Eders Børn og Hjem at se hvor alt var gaaet fremad at Huset var blevet til en Gaard, Ja det var fornøielig at se, den forskjel er der ved at arbeide paa Heden og med det som de fleste arbeide her, at de som arbeide med flid paa Heden de have noget naar de blive gamle, mens de fleste her som arbeide have ikke noget naar de blive gamle, det gaaer eftersom det kommer. Vi syntes at det saae ud som der var almindelig velvære næsten allevegne, meget mere end i min Barndom, kreaturene saa alle steder saa godt ud og Svinene ere saa fede saa det er en lyst at se derpaa. Vor kjære Moder i Gjellerup er jo saa døv og glemsom, det er tungt nok at tænke på, men en stor Trøst og Glæde er det jo dog, at hun kan huske Vor Herre Jesus og hans Ord og de gamle Salmer og deri lever hun jo bestandig naar vor Herres Time kommer saa sender han af sin Naade sin Engel at hente vore kjære Moder Hjem til sig.

Vi vare hos de gamle i Barde i 3 dage. Lines Moder var nu 83 Aar og hendes Stedfader er 78 Aar, de kjære gamle have levet saa lykkeligt sammen et stille Liv. Moder var rask da vi kom der, hun pleier nok aldrig at være syg men jeg kunne nok se at hun var bleven gammel, hun gik saa stille omkring, hun var saa mild og blid som en dailig stille Sommeraftensrøde.

Jeg talte med hende af og til, hun kjendte selv som en arme synder og hun fortrøstede sig alene til Guds Naade i Jesus Christus vor Herre. Den sidste Dag vi var der var Moder ikke rask, vi anede dog ikke at hendes sidste Time var saa nær som den var, om Morgenen vi reiste syntes Moder at hun var bedre og vi tog afsted. Min kjære Line havde dog svær ved at blive færdig med at sige farvel til hende. To Dage efter var vor kjære Moder sovet ind til det evige Liv.

Vi er dog glade og taknemmelige for at vor Herre magede det saa at vi fik Lov at besøge hende mens hun endnu var rask og ved god Forstand saa at vi kunde tale med hende og høre af hende at hun havde sat sin Lid til vor Herre Jesus vor Frelser. Vi havde jo ellers en rigtig god reise og vi ere nu taknemmelige for at vi kom til de gamle i Voergaard førend Moder døde, ja lad os alle med Tillid befale os hver Dag ja Dag og Nat i vor Herres Jesu Haand og give os hen i hans Villie, anderledes kan vi jo ikke bære os ad for at leve og være i ham og gaae herfra med ham til Landet hvor han samler sine bag Dødens Hav.

Jeg haaber nu at I have faaet Eder Rug godt i Hus. Jeg synes at veiret har været ret godt nu en Tid saa jeg haaber ogsaa at det har været godt hos Eder. Nu inderlig kjærlig Hilsen til Eder og Eders Børn.

Eders hengivne Chr. Møller Andersen.

Kjøbenhavn d. 25 August 1893

Kjære Martin!

Vi modtog igaar din og din Moders Breve, jeg ser af samme at du har faaet lyst til at komme paa vor Lager for at lære vor Handel.

Jeg har nu i Dag talt med Korsholm og Schmidt derom, men da vi have 3 Lærlinger for tiden sagde Korsholm og Schmidt at vi havde ikke noget at bestille til en fjerde Lærling, hvilket Jeg ogsaa maae indrømme, jeg er kjed af at jeg altså maae meddele at vi have ingen bryg for dig nu fortiden, vi talte om at naar vi atter fik brug for en Lærling om 1½ a 2 Aar, da vilde vi først tilbyde dig Pladsen, hvis du ikke allerede har faaet Plads eller ogsaa slaaet Handlen af Hovedet naar den Tid kommer, Jeg kan jo tænke at du er kjed at at vente saalænge, men er det saa at du har Anlæg, Stadighed og Energi, da kan du saa godt naae at blive til noget fordi du er det ældre, Anders fra Gjellerup er kommen godt frem i den Tid han har været her og jeg var 20 Aar førind jeg kom til at handle. Jeg synes nu, men fordi at jeg synes det er det jo ikke sagt at det er rigtig, jeg vilde sige jeg synes at vilde sige til Dig slaae dig til Roe og bliv stille hos dine Forældre og hjælp dem kjærlig og trolig ved alt arbeide der forefalder indtil den Tid vel nok (vil vor herre) kommer at du kan komme paa vor Lager og naar du nu gaaer stille hjemme saalænge og gjør alt med flid i Hus i Mark og Have, da gaaer du og bliver klar over dig selv hvad dit Kald er i Verden og det er jo om at blive det vor herre har i sin Naade tænkt med os, og kan du begynde at troe at han vil lede din Vei, saa behøver du ikke at haste med at komme ind i en Gjerning. Prøv kun paa kjære Martin i dit stille sind at bie paa Herrens Veie de gaae i det Stille, i troskab, i flid i at glæde vore Medmennesker ogsaa er vi selv glad, ja gid du og vi alle kunde tidlig kjende vor Herres Veie, og vandre paa de. Jeg ved godt fra mig selv, at i din Alder, da farer vore Tanker saa vide om og vi vil saamange Ting, kun det som vi ret skulde gjøre i vor kjære Forældres Hjem, det vil vi ikke altid, det synes vi er for smaat og kjedelig og naar saa mange Aar er gaaet derefter og vi tænker tilbage derpaa, saa er der mange Ting vi maae angre, og saa er der ingen Steder paa den hele Jord vi synes der var saa deilig som i vore Forældres Hjem, lykkelig det Barn der kan elske sit Hjem og sine Forældre mens Tid er, den Tid den Tid vender aldrig tilbage.

Ja, kjære Martin jeg skriver nu det til dig fordi at jeg kan erindre om mig selv, at jeg kunde have været langt bedre som Barn end jeg var, saa gid at du maae være lange bedre end Jeg har været saa at du kan leve et glad Liv i dit kjære Hjem saa kjærligt og behjælpsom i alle Ting og din Tid vil saa komme at du vil komme til det som er dit Kald og som du vil være gad for.

Kjærlig Hilsen til dine Forældre og dine Søskende og Dig fra os, din hengiven

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 18. December 1893

Kjære Søskende i Hedegaard!

og Eders Børn

Vi er nær nu den kjære Julefest, hvortil vel snart alle Mennesker i kristne Lande glæder sig, rigtig nok paa forskjellig vis eftersom hvad Aand vi ere af, men det er dog som at de fleste Mennesker glæder dem til Julen og det er jo sikker at al den glæde har stor Aarsag af at Gud gav os sin Søn, den allerstørste Gave, deraf er vor store Juleglæde og denne store Glæde har saaledes omdannet Samfundet saa at alle ogsaa verslige Mennesker have godt af de troendes Juleglæde.

Saa lad os give alle agt på englens Hilsen til Hyrderne fra Gud Fader om vor Herre Jesus som er født, om Freden som i ham er komen til Jorden og formedelst ham Velbehag i Menneskene, naar vi betænker det saa synes jeg at vi blive som Børn paa ny der ere saa glade for Guds Kjærlighed. Jeg vil haabe at I alle have det godt og ere raske og at I maae faae en glædelig Juul i Jesu Navn og for Jesu skyld, I kan vel ikke alle komme i Kirke, men saa maae (I) dele Jule Evangeliet og Julesalmerne hjemme og alt hvad godt I have, stille have I det i det udvortes gid I ogsaa maae have den stille barnlige Juleglæde, som aldrig bortfarer.

Juleaftens Dag saa sæt et Neg ud til Fuglene at de ogsaa kan have godt af Julen.

Hvad os angaaer, da ere vi alle Gud ske Tak raske, Jeg er ogsaa nogenlunde rask, vi venter herover i Julen Poul og Stine fra Sjørring gid de maatte nu saa befinde dem godt hos os, hvis vor Kristian kommer hjem fra Søren til Juleaften saa venter vi at blive 21 Mennesker, vi have Gudstjeneste i vor Kirke Juleaften kl. 4 hvortil jeg glæder mig og haaber at komme med til.

Der kunde være meget at fortælle men Jeg synes ikke at Jeg kan komme i tanker om mere.

Modtag en inderlig kjærlig Hilsen fra os, vi Eders hengivne søskende

Pouline og Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 16. Januar 1894

Kjære Søskende i Hedegaard!

Nu er det snart din Fødselsdag kjære Søster og vi vil gjærne ønske dig og din Mand og Børn et glædeligt nytaar fra Herren, han give Jer af din naade sin fred og alt andet godt, som er Jer tjenligt. Jeg sender dig i en anvisning 20 kr, som vi beder dig om at modtage til din Fødselsdag.

Vi takker for dit Brev; det var da godt at du maatte blive rask igen kjære Søster. Arbeide til børnene beder jeg undskylde for, at jeg ikke sender. Vi er alt for godt forsynede i forvejen for denne Vinter.

Vi har det Gud ske tak godt, dog har vi en del Forkølelse, som er slem ved min Kone i denne tid, og jeg har ogsaa haft noget, men det kan jo med Guds hjælp snart blive bedre. Maren er nu rejst til Ringkøbing og er begyndt sin Lærerindegjerning. Gud give nu hende lykke og gode raad, sin Naades Lys hende tilsende.

Det er godt at Vinteren er endnu gaaet temmelig mild hen, det er nok godt for os alle, baade for de fattige og svage her og det er vel godt for dem som har lidt foder til deres Kreaturer, saaledes gør vor Herre alting taaleligt og godt for os.

For alt fra Gud er gode Raad til Frydesang, han vender graad saa let som Vind og Vove.

Modtag så en inderlig kjærlig fra os, vi Eders hengivne.

Pouline og Chr. Møller Andersen

d 1/2 94

Kjære søskende i Hedegaard!

Vi have sendt en Sæk Garnaffald til Ikast til Eder. I den tanke, at I vilde gjærne have noget at bestille.

Nu tænker vi saaledes om I ikke vilde binde det kjønt sammen og vinde det op, og for Eders Arbeide mente vi, at I fik en trediedel af Garnet og vi to trediedele. Det vi skal have skulde saa engang ved Lejlighed sendes til Sikjær. Fragten blev ikke betalt for garnet, det blev glemt, det skal jeg betale ved Lejlighed, naar jeg faar at vide, hvor meget det er.

Vi er alle ret godt raske, modtag nu Kjærligste Hilsen.

Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

D. 14.8.1894

Kjære Søskende i Hedegaard!

Vi modtog dit Brev i gaar kjære Søster og ser deraf at vore kjære Svoger kunde ikke komme og af det er tvivlsomt, at du kjære Søster kan komme, men kom nu naar du kan inden søndag den 2. September, og vi skal nok lave leje til dig, ikke paa gulvet, men meget bedre var det jo paa Missionshotellet, men du maa du ikke tro at vi bliver vred om du ikke kommer og tillige vil vi desværre kun faa lidt talt sammen da der komme jo saa mange, ved en anden lejlighed vil du jo have meget mere ud af at besøge os end denne gang.

I have jo saa meget om Ørene med alle Jer Kreature, og det er jo godt og glædeligt, at I have mange kreaturer og meget at arbeide paa, kun gid vi alle kunde tage det med Tak og Glæde og lade da tusinder af Sorger fare. Kom nu kjære Søster, om synes, at du kan, og om du ere rask nok dertil. Vi have det alle godt og ere raske og jeg ere ogsaa ganske godt rask.

Gid I nu maa faa Jer Høst godt i Hus, at der maaske bliver noget ødelagt af Regn, maa I ikke være saa kjed af, I have jo heller ikke selv kundet lade det groe. Vi have her alt kun som til Laans i den Tid, vi ere her.

Kjærlig hilsen til Eder alle. Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 18. December 1894

Kjære Søskende i Hedegaard

Vi ønsker Eder en glædelig Juul i vor Herres Jesu Navn, dette Navn er det at vi flyer til og har vor store Trøst i og deri er Naade for os alle. Gid at I og Eders Børn maa være raske og have en god Jul. I kan vel kun sjælden komme i kirke. I have saa lang en Vei. Mon I var i Gjellerup til vor Moders Fødselsdag. Skriv os snart lidt derom og skriv lidt om hvordan I synes vor kjære gamle Moder var.

Vi er alle nogenlunde raske og have det godt og alt er ved det gamle hos os, saa jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal fortælle.

Jeg sender Eder hermed et lille Skrift, og et Hefte til Børnene som de maaske kan have fornøielse af at læse i og vi sender ogsaa med nogle Blade. Hans Frølund har længe ikke været rask, han ligger en del af Tiden. Det er hans bryst, der er angreben, gid nu det maa blive en dragelse for ham til vor Herre Jesus. Vilhelm Ben…?? ere raske og den lille mindste barn trives godt. Peder Pedersens Søn Valdemar har længe været syg, det er hans Bryst og Mave, der er daarlige og han ligger det meste af Tiden. Gøtke og Gjertrud og deres Børn kom vel hjem til deres Menighed som modtog dem paa en Festlig maade.

Saa give vor Herre os alle at vi maa glæde os paa barnevis over Julens store Glæde som staar fast, at Gud Fader gav os sin enbaarne Søn til Frelser og han vil frelse os, den Trøst trænger vi altid faa og den skal vi bestandig knuge os til og omend vort hjerte fordømmer os saa er Gud dog større og ved alle Ting og det er en uudsigelig stor Trøst.

Modtag en inderlig kjærlig Hilsen fra os.

Eders hengivne Pouline og Chr. Møller Andersen.

d. 18/1 95

Kjære Søskende i Hedegaard!

Vi lykønsker dig kjære Søster til din Fødselsdag på Søndag, Vor Herre give dig og Eder alle et glædeligt Nytaar af sin Naade

I dette lille Brev lægger jeg 10 kr., de 5 til dig kjære Søster og de 5 kr. til Andrea fra os.

Vi have det alle godt og ere nogenlunde raske og alt er ved det gamle. Skriv os snart til.

Kjærlig hilsen fra os

Eders hengiven Søskende.

Pouline og Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 11/2 95.

Kjære søskende i Hedegaard!

Vi have rigtig modtaget de Tørklæder og der blev sendt Penge for dem i Løverdags, det er Kjedelig at de laae hen i nogle Dage forind de blev efter…, de ere gode nok, men nu efter Juul er der saa godt som ingen handel med den slags, saa vi skal ingen have Lavet.

Det er hen en kold Vinter og det er jo selvfølgelig meget mere kold hos Eder, men vi som have et Hjem og Varme og Føde (eller kan skaffe det) og Klæder vi have stor Grund til at være glade og at takke vor Fader i Himmelen for hans store Naade imod os. Her er saamange som have et ussel Hul at være i og have hverken varme eller Føde at begynde Dagen med. Saa lad os ikke altid gaa og see paa hvad vi synes vi mangler eller stirre paa at det slaaer ikke til hvad vi skal have til os. Man lad os see hen til vor Fader i Himmelen som ved hvad vi have behov og som glemmer ikke sine Børn, men han vil at vi skal lære det, at Mennesket lever ikke alene af Brød men og af Guds Ord som er og bliver evindelig, han vil at vi skal lære at modtage alt med Tak baade det vi synes om og det vi synes ikke om, først Guds Rige og hans Retfærdighed saa bagefter, eller sammen dermed alt det øvrige fornødne.

Her i vort Hjem er alt som da du kjære Søster besøgte os, vi ere alle ret godt raske og have det saa godt, derfor kan der jo være mange Ting, man sukker over, og hvem der mener det alvorlig med at tjene Herren kan være fri for Sorg over sig selv og de mange som staae en nær, det er Synden der ytrer sig i os der volder os Sorg og Mørke, vor mange gange halvhed i Troen på Gud Faderlighed i vor Herre Jesus gjør at vi ere ikke ret glade og taknemlige og således kan vi mange gange længe gaae og være besværet og lænkebunden af dette og hint, indtil det bliver os saa svært at vi udbryder og siger i os selv Herre Jesus jeg kan slet intet gjøre frels mig ud fra alle mine plager min Synd og Mørke og da lader vor Herre os atter smage hans Trofasthed og Naade og Kjærlighed, gid vi altid kunde vandre deri, bestandig tage vor Herre paa hans Ord, thi det er vist at tage vi vor Herre paa hans Ord i vor Hjærtes Troe, da har vi ham selv i hans Ord han har talt til os. Gid I og Eder Børn maae være raske og at I lever et Liv i Pagt med Gud og lader alt beroe paa hans store Naade og efter Vinter kommer Vaar baade i timeligheden og i Guds Rige og for vor Gud er det muligt at der kan blive ti kjærner til næste Høst hvor der i aar var kun 2.

Inderlig kjærlig Hilsen fra os Eders Hengivne

Chr. Møller Andersen

(På højkant) Søndagsbladet og Kirkeklokken have vi nu for i Vinter lovet til nogle Venner i Grønland. Hermed nogle Blade fra ifjor.

Kjøbenhavn d 12/4 95 eller Langfredag aften

Kjære Søskende i Hedegaard!

Tak for dit Brev kjære søster til min kjære Lines Fødselsdag, hvoraf vi ser, at I var rask og det vil vi håbe at I ere den Dag i Dag. Martin skal saa hen at hjælpe hans Farbroder noget at Tiden, det er jo godt at han kan være til Gavn og rart at han kan hjælpe til med hans fortjeneste. Det er rart at vi er atter naaet til Foraarstiden og skjøndt det endnu er for det meste koldt saa gaaer det jo nu dog mod den Tid da det milde veir snart kommer Ja “Gud ske Lov”. Det er saa rart at tænke paa at græs, korn og alt grønt nu snart spirer frem. Det har vi alle grund til at glæde os over enten vi ejer Jord eller ikke. Ja det er skjønt og stort at tænke paa, at saadan Naturen vaagner og lever op igjen ved Solen og Regnen og den milde Luft hjælp. Dette er en stor Virkelighed som vi have set Aar efter Aar.

I Guds Rige sker det samme der er det den Helligaand der er Solen og Regnen og det er ham der forplanter Guds Ord fra Slægt til Slægt og det vil han af sin Naade blive ved med til Dagenes Ende, og derfor holde vi haardt ved for vore Børn at han vil forbarme sig over dem for vor Herres Jesu skyld og lade komme for dem en Vaartid da Guds Ordet kan spire i deres Hjærter og være derinde for at modnes til den gyldne Høst hvoraf vor Herre Jesus har alene Æren og Guds Engle glæde og de Salighed evindelig. Vi føler det jo dybt at hvor gjærne vi vil at vore Børn skal blive levende i Herren saa føler vi at vi kan ikke give dem Guds Livet, vi kan bede for dem om at de maae blive sande Troende Mennesker men give dem Livet kan vi ikke, men naar vor Herre har sagt at vi skal bede saa skal vi faae, vi skal bed og ikke blive trætte deraf at bede for vore Børn, naar vor Herre har sagt det saa maae vi også troe ham til at han vil gjøre som vi bede ham om selv om end det ikke sker mens vi Leve. Lad os tillidsfuld opløfte vore Bønne til vor Fader i Himmelen i Jesu Navn og holde os fast til at han maae give os som vi bed for vore Børns Frelse. Det er ham behagelig at vi altid vandre tillidsfuld i Troe og Bøn som hans den Høiestes Børn. Som ogsaa der staaer “frygt ikke du lille Hjord det er Eder himmelske Fader behageligt at give Eder Riget”.

Hvad os angaaer da ere vi alle Gud ske Tak nogenlunde raske og have det godt. Anders og Nikoline ere reiste til deres Fædrene hjem nu i Paaske men da Tiden er saa knap kommer de vel ikke op til Eder, Johanne og Maren ere i Sikjær i Paaske tillige med deres Forlovede. Hans Frølund har været saa lidt rask i Vinter men nu er han dog bedre. Vilhelm Benneke og deres Børn have det godt.

Peder Pedersens Valdemar døde i Januar Maaned, han blev et troende Menneske og døde saaledes og det er det allerbedste Eftermæle der kan være efter os.

D. 13/4 95. Jeg sender hermed et Blad, deri staaer om Kaninavl, det vilde Jeg gjærne henlede Jer Opmærksomhed paa, det skal være en meget indbringende Bedrift at drive Kaninavl af den store slags Kaniner.

Gid I maae have en glædelig Paaskefest. Herren er sandelig Opstanden det var det, der var den store glæde den første Paaskedag og vi syndere og dødelige mennesker trænger for den samme glæde trænger for at tænke os i den samme Glæde og Trøst.

Inderlig kjærlig Hilsen fra os

Eders Hengivne

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 11. Juli 1895

Kjære Søskende i Hedegaard

Jeg havde averteret i et Blad Samaritanen om at faae troende Folk til at tage et Barn på 8½ år. Denne Dreng på 8½ år er anbragt et andet Sted, nu fik jeg for nogle Dage siden indlagte Brev fra Knud Petersen i Dalbjerg, Ikast St. Efter Brevet at dømme er det jo gode troende Mennesker, men Jeg kjender dem jo ikke og vilde gjærne spørge Eder ad om I kjender dem og om I ved at det er rigtig gode Mennesker. Dersom det er rigtig gode mennesker vilde jeg prøve paa at skrive til dem om de ikke vilde tage Martin Broderen til den lille Pige I have fra Kølkjær. Martin er en god Dreng og kan godt bestille noget, men han har saa ondt ved at følge med i Skolen her, han har saa svært ved at regne og skrive Stil og derfor maae han vist lide en del. Jeg vilde gjærne have ham anbragt hos gode Folk på Landet, da han egner sig bedst til at være paa Landet saa vidt da at Jeg kan forstaae.

Vil I være saa god snart at høre noget om de folk og lade mig vide hvad Eder mening er om de Folk, om det er gode Mennesker, men saadan Undersøgelse maae jo gaae af i det stille uden at de ved det, da de jo ellers let kunde blive fortrydelige derover.

Jeg antager at det er gode Mennesker siden de vilde tage den Dreng paa 8½ Aar uden betaling.

Vi ere alle nogenlunde raske og have det godt, nu har Chr. Møller faaet en god Eksamen og nu reiser han Hjem til Gjellerup i Morgen Fredag. Bennekes Asker reiser ogsaa til Gjellerup og Dagny til Sikjær. Martin er saa vidt Jeg ved reist til Sikjær igaar. Gid at I alle maae have det godt, det er jo en frugtbar Sommer i aar Gud ske Lov.

Kjærlig hilsen til Eder alle fra os.

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 31. Marts 1896

Kjære søskende i Hedegaard!

Tak for dit brev kjære Søster og for dine gode ønsker baade for min kjære Sine og for Brudeparret, i Morgen er det vort Haab, at deres Bryllup bliver, det var Trøst at de begge ere troende Mennesker, om end de ere kun lidet prøvet, saa er det dog i dem, at de kejnder, at det er godt at søge til vor Gud og Fader i Jesu navn. Det er jo glædeligt at der er saa stor en kristelig vækkelse i Ikast Sogn, det er jo altid tilfældet, at med enhver vækkelse er der meget ifølge som ikke er ægte, indre Mission er jo især henfalden til den synd, at de dømmer andre, det kommer jo af, at de endnu kun kjender saa lidt til deres eget syndige Hjerte, men jeg synes, at vi skal glæde os ved hvor der er gjort en Begyndelse med at søge Herren og enhver som der paa bunden af Hjærtet er ærlighed i, skal Helligaanden nok efterhaanden faa ført til al Sandhed. Grundtvigianere have sjælden saa travlt med at dømme andre, men saa have en del af andre skrøbeligheder. Skjønt nu Eders søn ikke holder sig til indre Mission saa synes jeg, at I have Grund til at være glad for at han har lyst til at høre om vor Herre Jesus, det tyder da paa, at der er trang i ham for at blive frelst. Dersom jeg boede i Eders Egn da vilde jeg som du kjære Søster bliver regnet for et Bilianerbarn for jeg glæder mig over hvor jeg hører nogen søger Herren i saa hvad Retning, det er i. De som nu ere saa dømmende de skal vi have overbærenhed med, de forstaaer jo ikke bedre, de misbruger den hellige Skrifts ord til at dømme andre med, men de forstaar jo ikke bedre. Jeg har selv for mange Aar siden været ligesaadan, indtil den Helligaand mindede mig om, at jeg skulde holde mig til min Daabspagt (det var i 1872) da saa jeg med det samme, at vor Herres vei paa Jorden er i hans pagt i hans børns Hjærter, det er vor Hjærtes tro, der skal favne Troens Ord, det er det himmelske Sædekorn, der er nedlagt i vore Hjærter i daaben, men kan ligge længe som Vintersæden førend det spirer og vokser op saa vi mærker, at vi have Himmerig paa Jorden deri. Der bliver snakket meget om Kristendom og talt meget om, hvad den og den mener, men naar vi ere i nød og angest da maa vi alle tye til og klamre os fast til vore Herre Jesu tro vor Daabspagt for vi føler at vi have vor Herre Jesus deri, vi kan jo heller ikke fare op til himmelen at hente ham ned men han er os kær i Troens Ord som Paulus skriver. Og det tjener ene til vor fred, at vi i Sandhed lever i vor Daabspagt, til den ere vi af Naade døbte og i den Troe gaar vi til vor Herres Naadebord i den tro bede vi vor “Fadervor” og den er nøglen til den hellige Skrift, saa al vor selvros er udelukt og vi føler, at Gud er Kjærlighed og det er det Liv, han vil leve i os. En troende kjærlig Barnemoder kan vel lettest fatte lidt af Guds Kjærlighed, thi hun elsker alle sine Børn og beder for dem alle, ogsaa for de, ja mest for de som ere ulydige og bliver ved dermed alle hendes Dage, hun har ikke lyst til at dømme sine Børn, men haaber til Herren for dem, at han skal sikkert finde dem og frelse dem, saaledes ere Guds sande Børn stedet. (Ingen underskrift, men skriften ligner Chr. Møller Andersens)

Kjøbenhavn d. 22. Maj 1896

Kjære Søskende i Hedegaard!

Da jeg fik dit sidste brev kjære Søster, saa skrev jeg indlagte brev, men saa blev jeg bange for at du skulde ikke forstaae det ret, saa lagde jeg Brevet til side, nu sender jeg det dog alligevel med.

Jeg ønsker for Jer alle, at I maae have en godt Pinsefest og være rigtig glad i Gud, saa mange af jer som er levende i troen paa vor Herre Jesus og vi som troe, som er den store naade vederfaret, at vi ere kaldt til Live og troe paa Faderen, Sønnen og den Helligaand. Vi taler med vor Gud og Fader om alle Ting og vi lægger ham vore Børn paa Hjærte i Troe og Haab, og saa gaae vi alle hen og sætte al vor Lid til den treenige Gud som vi sikker ved, elsker os alle og som ingen glemmer af os, og sker det ikke, hvad vi have bedet om og beder om, naar vi leve, saa maae vi godt tro vore Bønner kan blive opfyldt efter vor Død. Gid vi nu vore sidste Dage og Aar kunde være barnlige og Gudhengivne, milde og kjærlige imod alle, det føler jeg var saa godt for os, om vi af vor Herrer naade kunde blive og være saaledes vor Herre til ære og vore Medmennesker til Glæde. Vi have det alle godt.

Inderlig kjærlig hilsen til Eder alle fra os.

Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

Kjøbenhavn d. 20. October 1899

Kjære Søskende i Hedegaard!

Hermed sender Jeg jer en Andagtsbog, Jeg har ladet trykke. Jeg troer at den kan være alle troende kristne til Lys og Trøst. Skulde det træffe sig at nogen vilde kjøbe den da koster den Indbunden som den er 2 kroner.

Det Garnaffald I endnu har derhjemme, vil jeg forære Eder. Jeg vil kun bede Eder lade mig vide omtrendt hvad det veier for saa betaler jeg det til Børnehjemmet.

Vi ere alle nogenlunde raske og have det godt og det samme vilde vi gjærne høre fra Eder igjen.

Modtag fra os en kjærlig Hilsen

Eders hengivne

Chr. Møller Andersen

(Ikke dateret)

Kære Fætter!

Mange Tak for det sidste Brev og for det pæne kort, som Du sendte mig til min Fødselsdag. Jeg haaber, at du ikke er vred paa mig, fordi det har varet saa længe, før jeg har skrevet; men jeg har saa meget at bestille at jeg ikke har ret meget Tid tilovers. De fire Dage om Ugen er jeg paa Skolen fra 9-2, de to andre Dage fra 9-3.

Jeg skal her gengive nogle af de Fag, som Jeg har i skolen: Dansk Stil, Tysk, Tysk Stil, Fransk, Fransk Stil, Latin, Latinsk Stil, Naturhistorie, Regning, Mathemathik, Geometri, Historie, Skrivning, Geografi, Religion og Gymnastik. Du kan nok se, her er meget at huske paa.

Jeg er meget godt fornøjet i Skolen, thi Lærerne ere alle meget rare. -

Vi er alle nogenlunde raske her, og har det ved det gamle. Det har jo nu været Vinter lidt, som dog (for ca. 8 dage siden) er slaaet om til Tøvejr igen, og nu er Vejret her meget mildt. - Som du vel nok har læst i Bladene, har den rige Brygger Jacobsen (der er Ejer af Bryggerierne Gammel og Nye Carlsberg) bygget en Kirke, som hedder Jesuskirken. Heri var jeg og Anders sidste Søndag. Du kan tro det er en prægtig Kirke, det er den smukkeste i hele Landet. Rundt omkring paa Væggene er der skrevet mange Skriftsteder i Guldbogstaver og alle Steder straaler den meget smuk. -

Jeg vil nu ende mit korte brev og ønske dig og dine Forældre og Søskende at I maa være raske og lykkelige baade i Medgang og Modgang. Modtag de kærligste Hilsener

Chr. Møller Andersen

København Dec. Md.

Kære Fætter!

Tak for dit Brev! Det var rart at høre fra Dig og få at vide, hvordan Du befandt i Fangenskabet. Det glæder mig at høre, at det dog er tåleligt, og jeg får indtrykket af, at det dog ikke er så slemt, som Du havde tænkt Dig; men naturligvis det kan jo være slemt nok endda. Det glæder mig i disse Dage i Bladene at læse, at Krigsministeren har udsendt en Kundgørelse for Hæren, som går ud på en mere human Behandling af Soldaterne, og at der skal føres Tilsyn med at det bliver overholdt. Jeg håber, Du også har læst eller hørt det, så at I om fornødent kunde lade de Herrer det vide, når blev det … for slemt. Jeg håber, at denne Kundgørelse skal frugte og lægge Dæmper for den megen Råhed fra Befalingsmændenes Side.

Jeg kan hilse Dig hjemme fra Jylland; min Søster Martine har været herovre hos os i Besøg en Tid og er lige rejst hjem igen. I disse Dage er også “Greven” fra Tvermose med Forlover på Besøg her i Byen; jeg kan hver Dag vente at få fint Besøg. Nå, det er jo egentlig en Skam at bruge dette lidt ondskabsfulde Gree-navn om Kristian, men han er jo i Virkeligheden så brav og flink, som man kan ønske sig, og jeg hører også de fleste mener det samme, efter at de har fået ham rigtig at kende. - Jeg erindrer ikke noget særligt Nyt derhjemmefra at melde om, og herovre, så her er heller intet særligt passeret indenfor den fælles Familie og Bekendtskabskreds. - Jeg kan godt forstå, at Du længes efter Julen for en kort Tid at være en fri Fugl igen; hvor lang Fritid får Du?

- Det erindrer mig lige om, at jeg dog kunde fortælle, hvad Du måske ikke ved, at Lars har fået Bud om, at han er helt fri for at komme i Tjenesten, da han jo havde for højt et Nummer; det er han jo meget glad ved, hvad han jo også har god Grund til. - Laurids Buch og Knud på Missionshotellet skal jo begge være Soldater her i Byen til sommer. - jeg ved ikke, om vi ses i Julen det er nemlig ikke helt sikkert, at jeg i Aar rejser hjem i juleferien; måske bliver jeg herovre i Stilhed for at arbejde, de forskellige Tider i dette Efterår har hindret mig i at arbejde så meget, som jeg skulde. Men jeg ved ikke, om jeg kan afstå fra den Fornøjelse, som en Jyllandstur er. -

Hermed vil jeg da slutte for denne Gang, idet jeg ønsker Dig en rigtig god Juleferie, såfremt vi ikke ses, og beder Dig modtage mange Hilsener fra din hengivne Fætter: Møller

Gellerup den 21. Juli 1892

Kjære Fætter!

Da jeg paa Søndag bliver hjemme, vil jeg bede dig komme herover. Det er maaske den eneste Søndag jeg bliver hjemme i …., da jeg jo skal mange steder hen.

Da det er bestemt, at Andrea skulde komme, så kunde I jo følges ad. I maa endelig komme tidlig Søndag Morgen. I kunde jo også komme Lørdag Eftermiddag eller også Søndag Morgen og så blive til Mandag.

Eders Væv fik Far med hertil, da han forleden Dag var i Herning. Kristine vilde gjærne, at hvis I havde de Børneblade, i hvilke Enden på Fortællingen “Carola” findes, at I saa vilde tage dem med.

I Haab om, at Du kommer vil jeg nu slutte mit Brev. De kjærligste hilsener din Fætter

Møller.

Kjøbenhavn d. 24 -8 -92

Kære Fætter!

Jeg er nu kommen godt og vel tilbage til Kjøbenhavn igen.

Rejsen gik rigtig godt. Det var jo udmærket Vejr, især om formiddagen. Solen skinnede varmt og dejligt ind i Kupeen til os. Vi kørte jo fra Hammerum 6,42 Torsdag Morgen og saa var vi Aarhus kl. 11½. Toget gik, som du heraf kan se, meget langsomt, da det var Godstog. Kl. 12 sejlede vi ud fra Aarhus med Dampskibet København. Da vi kom u paa Vandet var alligevel noget koldt; som blev værre, jo længere vi kom ud paa Havet. Kl. 8 sejlede vi forbi Helsingør og ind i Øresund; Helsingør har jo, som Du nok har læst, faaet en nu Banegaard. Du kan tro at den er smuk; den smukkeste Banegaard vi har i hele Landet. Kl. 10 sejlede vi ind til Toldboden i Kjøbenhavn. Du kan tro, at det saa smuk ud, med de mange Lys, som vi kunde se i Kjøbenhavn. Anders var nede at tage imod mig. Vi spadserede saa hjem til Vingaarsstræde, hvor vi fandt alle raske. Jeg er nu begyndt at gaa i Skole igen og alt er nu kommen i sin gamle Gænge igen.

Vil du hilse dine Forældre og Sødskende fra mig mange Gange.

Modtag til Slut de kærligste Hilsener fra

din hengivne Fætter

Møller

Vil du hilse mine forældre og Søskende i Østergaard, hvis snart kommer til dem. Skriv snart og lev vel!

Kjøbenhavn K. d. 17-10-1892

Kære Fætter!!

Tak for dine sidste Breve! Det glæder mig at høre fra dig.

Jeg ønsker dig hjærteligt til Lykke i Anledning af din Konfirmation. Du bedes undskylde mig, fordi jeg ikke skrev til Dig til den Dag; men dels vidste jeg jo ikke bestemt hvilken Søndag det var og dels havde jeg saa travlt den Gang at jeg næsten ikke havde Tid.

Det er rart at … snart har Rugen saaet og Kartoflerne oppe; mon Kartoffelavlen er nogenlunde i Aar?

Jeg har det godt og er rask. Det er nu rigtig Efteraar med Regn og Blæst. Hver Dag regner det. I Søndags regnede det den halve dag og i Mandags næsten hele dagen.

I Søndags Eftermiddags havde vi Besøg af Læge Hindhede i Skanderborg, som har været i Herning.

Til slut de kærligste Hilsener fra din heng. Fætter.

Chris Møller Andersen

Kjøbenhavn, October 1899

Kære Fætter!

Vi talte om, inden jeg rejste, at vi vilde skrive til hinanden, da jeg jo er lige saa nær til at lægge for, vil jeg altsaa hermed gøre begyndelsen haabende at Du vil fortsætte. Først vil ogsaa skriftlig sende Dig en Tak for den forløbne Sommer, Tak for de Gange vi var sammen og tak for din Tjenestvillighed!

Tiden gaar, det begynder allerede nu at bliver lidt vinterkoldt, vi har allerede i nogen Tid fyret i Kakkelovnen herovre. Bladene falder stærkt af Træerne, og har gjort det længe, hver Dag samles de i store Bunker her i Gaderne, hvor Vinden nu driver Spot med Sommerens Herlighed - et underligt Billede paa alt forkrænkeligs Lod. Ja, Tiden gaar. Jeg synes ikke, det er ret længe siden, vi hin Augustdag paa den famøse Vorgodtur stod paa Broen over Vorgod Aa og stirred haabløse ned i Dybet efter min ulyksalige Hat! - - - og saa hvorledes vi sjaskede af hjemad som nogle fordrukne Mus! Uforglemmelige Tur! Det staar saa klart for mig som var det i Gaar, og dog er det omtrent to Maaneder siden. - - jeg har ellers haft det godt, siden vi sidst saas. Med Læsningen gaar det sin gamle vante Gang. Som Du maaske har hørt hjemme i Gellerup er Albert og jeg, - vi to gamle Krigere, der har taget paa mangt et Tog sammen her, saa Bord og Stok har rystet-, faldne paa Sessionens Slagmark - vi kom dog saare let over dette “Fald”, vi tog os en rigtig glad Dag ovenpaa; jeg var særlig glad derover. Grunden til at jeg blev kasseret, var den, at jeg havde en slags brokskade, noget som dog aldrig generer mig, - Albert var dem for spinkel.

Nu er vi jo bleven en mindre her i Huset, idet Theodora jo nu er indtraadt i Ægtestanden og draget op til hendes fremtidige Bostavn i Vendsyssel, hvor hun nu sidder gemt deroppe i “Ravnekrogen”, som jeg har døbt Stedet til; ellers hedder det officielt Vester Linderup, men populært Linderup Hede. Gaarden ligger nemlig temmelig afsides og Jorden er for største Delen opdyrket af Manden selv. Denne var herovre i en halv Snes Dage, og vi havde Lejlighed til at se og lære ham noget at kende. Hvad det Ydre angaar tager han sig ingenlunde ud til sin Fordel: en lang Register, stærk ludende Hoved med kinesisk (skraa) Profil, skallet, markerede Ansigtstræk, Fuldskæg af en ubestemmelig Farve, skraa Øjne; Men han er en vel begavet Mand og tillige oplyst, men han er tillige i høj Grad selvbevidst. Efter dette vi du kunne forstaa, at vi efter at have set ham, endnu mindre end før kan forstaa, hvordan Theodora kunde faa Lyst til ham. - - Brylluppet var jo i Oktober, og Dagen efter rejste de herfra. Vi har mærkelig nok endnu ikke hørt fra hende; nu kommer det jo an paa hvordan det kan gaa, naar Livet skal til at leves - - ja, nu er jo allsen Kirstine kommen herover; hun befinder sig helt godt her. Anders og Nicoline har det ogsaa godt. I Morgen aabner de deres Forretning; i de sidste Dage har de haft meget travlt med at faa Varerne mærket og lagt i Orden; vi har været henne de sidste Aftener for at hjælpe til med. Det er en rigtig nydelig Butik, de faar. Deres nye Lejlighed, som de flyttede ind i Tirsdags er ogsaa rigtig hyggelig. Nu kan Du allsen komme herover og gøre dine Indkøb naar Du trænger til noget der hører til Trocotage eller Manufactur! - -

Ja, nu har jeg forfattet en lang Skrivelse - jeg er helt stolt deraf og mener, det er godt gjort, - i al Fald hvad Længde angaar. Nu har jeg kun at føje til, henvendt til dig: Gak hen og gør ligesaa! Saa gør Du vel! --

Mange Hilsener sendes Dig samt dine Forældre og søskende,

Din hengivne Fætter

Møller.

Kbh. marts 1901

Kære Fætter!

Tak for dit Brev! Jeg ser deraf, at din specielle lyst har været at være med til at fange Mikkel. Jeg kan for Resten nok forstå, at det må være morsomt at se den i Knibe. Dog er Rævejagtens Tid vel nu forbi for i Aar, så dermed er jo din Lyst gået i Graven og Vejret er vel endnu ikke til at fare henad Landevejen på Cyklen eller hvad nu ellers din Hu står til - Derfor synes det, som om der nu intet var, du havde speciel lyst til fordi du allerede mærker, at du er ved at bliver “ældre” - hvad skal så vi andre sig, som er endnu ældre, nej gamle Fætter, det er for tidlig at få den Slags Fornemmelser, det lyder næsten som en Falliterklæring, dog du har Ret i, at man bliver ked af at være ….. og du troede en …., selvom navlig det sidste er noget så godt som nyt for slige uerfarne Mennesker som mig og flere andre. Men når Ungdommen samles, må man jo tage sig noget for for ikke at kede sig selv og andre, og så må man jo følge Flertallets Lyst, selvom man ikke selv har speciel Lyst dertil. For Resten var det rart, om der kunde komme nogle nye, gode Lege frem, som kunde komme i Gang til Afveksling i Ungdomskredsen i Gellerup, hvortil også du må regnes, for at den kan fortsættes i det - som jeg synes - sunde Spor, hvori den er begyndt. Her er unægtelig en opgave som må påhvile os som de “ældre” i flokken. Jeg paaregne din Støtte i så Henseende til “Sommer-Sæsonen”. Måske var det et Fejlgreb, at vi fik begyndt på Danselegene; i sig selv sålænge det bliver stående ved den, synes jeg man godt kan lege de, om der er Lyst dertil, men det kan jo let blive til mere, så at Danselege afløses af virkelige Danse, så at til sidst al Leg løb ud i Dans og vore Unge-gilder blev til Dansegilder. Der viste sig virkelig i de sidste par Gilder efter den Dag hjemme hos os en Tilbøjelighed i den Retning; der viste sig hos enkelte ligefrem en slags Dansegalskab. Men dertil bør det ikke komme hverken for vor egen eller Udenforståendes Skyld.

Jeg håber som sagt på din Bistand, blandt andet til Sommer i Retning af en Udflugt som kan forene det fornøjelige og interessante. Gerhusturen giver Lyst til at prøve sligt igen; dog den var så storartet, så den lader sig ikke gøre om, men vi kan også nøjes med mindre og endda få det meget fornøjeligt og interessant.

(På højkant): Hermed må jeg slutte denne Gang; skriv snart til mig … og lykønske mig i min nye Værdighed eller hvad man skal kalde det, - at jeg er bleven Farbroder.

Og hvad skal man sige til Niels Siggård, der sådan pludselig har “smidt Plejlen og rendt på Seminariet”?

Hils dine Forældre og søskende fra mig og modtag suttelig selv mange Hilsener fra din hengivne Fætter.

Møller.

København, 4. Okt. 1902

Kære Fætter!

Velkommen hjem igen! Tillykke med Friheden efter Soldatertidens Trængsler! Jeg glæder mig på dine Vegne og kan forstå, hvor herligt det må være at blive sin egen Mand igen efter så længe at have været bundet. Jeg vilde oprigtig ønske, at jeg kunde have været med blandt den Flok, som på Søndag skal op at byde Dig velkommen hjem, ja, du kan tro, jeg gerne vilde have været med for at give Dig et særligt Velkomsthåndtryk - det lader sig jo nu ikke gøre, jeg må nøjes med at gøre det skriftligt og så gæste Eder i Tanken på Søndag. Det er rigtignok meget længe siden vi har skrevet sammen; jeg har ofte tænkt på at skrive til Dig, men det er blevet ved Tanken.

I sommer talte Nils Siggård og jeg om at cykle til Aarhus for at besøge Dig, men længere end til at snakke derom kom vi ikke. Men når nu Julen kommer, samles vi forhåbentlig igen som i gamle Dage. Vi har ellers i Sommer som sædvanlig ofte haft det såre fornøjeligt sammen; skade kun at Du var så langt borte, vi har tit ønsket dig iblandt os. Dog har Forholdene ændret sig noget; der har ikke været de sædvanlige mange store Gilder, men Sammenkomsterne har været så at sige en mere privat Karakter og som Regel kun bestået af Ungdommen fra Busk, Frølund og Gellerup, som har givet sig Navnet “de Udvalgte”. Vi har foretaget udflugt til Høgildgård og som sagt ofte moret os fortræffeligt.

Når vi igen kommer sammen, glæder vi os til at forøge “de Udvalgtes” Kreds med Dig. For øvrigt er Kredsen naturligvis “rummelig” og morer sig også godt sammen med andre. -

Hvad ellers Familien angår her i Hovedstaden, så befinder de sig vel. Mester (Moster?) havde jo i Juni Måned det ærgerlige Uheld at brække sit ben, som Du jo nok ved. Nu er hun så godt som kommet sig igen og går næsten lige så godt som før. Du ved måske ikke, at vi i Foråret er flyttet hen på Nordre Frihavnsvej 68 A 3 og bor altså i samme Hus som Anders og Nicoline så kan vi jo nemt komme sammen.

Så ikke mere denne Gang; nu håber jeg engang at høre lidt fra Dig. Og nu ønsker jeg Eder rigtig god Fornøjelse på Søndag og beder Dig hilse Gelleruperne mange Gange fra mig. Hils også dine Forældre og Søskende og modtag selv mange Hilsener fra din Fætter. Møller.

(På højkant) Lærer Sørensen fra Fausholt var sammen med os på Monicas Fødselsdag hos Mikkelsen; Han var med til Legen og blev så begejstret derfor, at han indbød os alle til at komme op til sig i Julen.

Laurids Buch blev i Fredags færdig med sin Soldatertjeneste, han er her endnu i Byen, han skal vente for at træffe Martin Larsen fra Holstebro, der er nemlig Tale om, at han skal op at …..ham foreløbig.

D. 20.12.1903

Kjære morbror og moster og søskendebørn

En rigtig glædelig Jul ønsker vi Eder allesammen og et godt Nytaar. Hvordan have I det, ere I raske. I Gellerup har de det jo ikke godt. Moster Else Marie er jo saa syg; Anders og Kirstine har været hjemme, jo Kirstine er nok ikke kommen tilbage igen.

Jeg haaber dog, at det er lidt bedre siden vi ikke har hørt nærmere om det. Bare hun dog maatte komme sig, men det er vel tvivlsomt, hun har jo saa faa kræfter.

Hvordan gaar det nu med Mailins øjne, bliver det ved med Dårligheden.

Vi har det godt, baade vi og Børnene er da raske, ja Henning har haft halsbetændelse, men Gud ske lov, han kom sig da igen. Det er slet ikke let, naar sygdommen sætter sig i halsen paa et saa lille barn, der er snart ikke noget at gøre ved det.

Han vokser godt og er stor og tyk, kan tale nogle faa ord, men ikke rigtig gaa endnu. Karen Margrethe udvikler sig ogsaa godt, hun er jo nu i den morsomme alder og kan sige alt. Hun begynder ogsaa at synge og kan lidt af forskellige sange udenad.

Fra Moster kan jeg hilse, hun har nu hele Munden fuld af nye tænder. Det er rart at have overstaaet. Jeg trænger ogsaa snart til nye i al fald i Overmunden. Kommer I ikke over at besøge os til sommer, vi har jo et Besøg tilgode fra sidste Aar, og det er ogsaa længe siden, I har været i København. Nu er klokken næsten 12 aften. Henning vil ikke sove, han er en sær aarvaagen en. Han er og har altid været meget urolig af sig. Om det nu vil blive saadan ved, er jo ikke godt at vide.

Er alle de store Børn hjemme i venter. Ja, I har jo kun store og vi kun smaa.

Julen kommer som sædvanlig bag paa en, man naar næsten aldrig at blive færdig med det, man skulde. Saadan gaar det vel ogsaa eder. Jeg var saa glad ved det par dage, Pus og jeg var hos eder i sommer, nu vil det nok vare nogle Aar, inden vi kommer til Jylland igen.

Hils Martin, Andrea, Johannes og Margrethe og I alle ønskes en rigtig glædelige Jul af Eders Søsterdatter og Kusine.

Maren L.

Hilsen fra Larsen, Karen Margrethe og Henning.

D. 2.4.05

Kjære Morbror og Moster!

Tak for Indbydelsen til at komme over til Andreas bryllup; det kunde have været rigtig morsomt, men kan dog ikke lade sig gøre. Larsen kan ikke baade for skolens og kursusets Skyld og jeg kan heller ikke, da jeg ingen Pige har . Men jeg vil rigtig ønske Vorherres velsignelse over Andrea og hendes Ven og Fred og Glæde over deres nye Hjem. Det er jo i Gellerup, de skal bo. Naar vi engang igen kommer til Jylland saa kunde vi jo da besøge dem, det er jo nær ved den øvrige Familie. Saa er altsaa baade Martin og Andrea bosiddende, saa har I jo Johannes tilbage og den lille Plejedatter. Ja, hvor tiden dog gaar, vi bliver snart gamle. Nu paa lørdag er det altsaa brylluppet skal staa. Vi vil tænke paa dem, det var ogsaa rart, om det vilde blive godt Vejr, der er jo ikke saa kort til Kirke.

I har vel nok rigtig travlt i disse Dage, der skal vel mange med; det kunde ogsaa have været rart at være med; men det er ugørligt. Undskyld den lille Lap Papir, jeg har ikke mere i aften og nu synes jeg at det maa afsted, det er dog rart at vide lidt om, hvem der kommer og ikke kommer.

Mange hilsener til morbror Martin, Johannes og Martin og Andrea, de to sidste er jo ikke hjemme. Andrea hører nok lidt fra os til brylluppet.

Eders hengivne Larsen, Maren, Karen Margrethe og Henning.

St. Kongensgade, Menighedshjemmet, d. 30-12-05

Tak kære Martin Hedegaard!

for Din kærlige Jule- og Nytaarshilsen! Det gør mig godt at erfare, at Du ikke glemmer din gamle Ven, som tilvisse også har Dig i venligt Minde. - Til Julen havde jeg saa meget at gøre, at jeg kun fik sendt Hilsen til mine allernærmeste. Nu har jeg det mere roligt. Og jeg sender derfor dig en Tak for det gamle Aar og en Hilsen om Lykke og Held i alt Dit Arbejde nu i det nye Aar, der staar for Døren. Vi trænger jo til at arbejde under Guds Velsignelse, ellers bliver alle vore Anstrængelser uden Frugt. Det har Du vist ogsaa erfaret. Glem det saa ikke i det kommende Aar. Intet er dejligere end at gøre sit Arbejde trofast under Tak for Guds Velsignelse. At Du maa lære dette, det er det, jeg ønsker for Dig, kære Martin!

Hils dem i Frølund allesammen, glem saa ikke Din Ven

Laurids Buch

Kjøbenhavn den 21. August ??

Kjære Søster

Guds fred ønsker jeg, maa vare og blive over dig nu og altid, amen. Det glæder mig meget at jeg idag skal skrive nogle faa Linier til dig kjære Benedikte, da jeg ved det er til din Bryllupsdag, som jeg kan tænke bliver en stor Højtidsdag for dig. Da du skal forenes med den, du elsker og den du skal leve sammen med og dele hvad som Gud tilskikker Eder. Jeg vil derfor bringe Eder begge min hjerteligste og kjærligste Lykønskninger. Og ønske for dig, at du maa faa et godt Hjem at det maae blive et lille fredeligt og kristeligt Hjem, som kan blomstre og bære frugt til Evighed. Jeg ønsker for dig, at du maa være rigtig glad og frimodig ligesom denne lille Sang, der lyder saa yndig og er saa trøstelig.

Altid frejdig naar du gaar,

veje gud tør kende,

selvom du til maalet naar

først ved verdens ende.

Lev nu rigtig vel kjære Søskende og tænk ogsaa engang imellem paa mig. Jeg er nu kommen hjem fra skolen. Du kan ikke tænke hvor rar en tur det var. Jeg har havt meget godt denne sommer og det var ogsaa noget svært at komme derfra kan du tro. Det var meget underligt at komme ind til byen igen, til al den larm og tummel. Jeg kunde ikke sove de første nætter men nu gaar det ganske godt dermed, jeg er ogsaa meget mere rask end da jeg var paa skolen. Jeg kunde naturligvis ikke saa godt taale landluften som luften her i byen. Jeg har mange rare erindringer fra skolen. Jeg har et meget stort portræt, hvor vi ca. 120 piger er paa og saa har jeg Trier og hans kone og skolen, og jeg har et portræt hvor Triers piger og karle og barn er paa, men hvad jeg havt hørt en dag til minde ……, og gid jeg aldrig maa glemme det, men det maatte vogse og blive større og større og skjønnere og til bære frugt. Trier kunde rigtig nok forklare hvad det var at være et rigtig menneske og hvad det var at være en danekvinde, og hvor meget det har at betyde og han vidste saa ogsaa hvad der var umenneskeligt og han kunde rigtig tale om pynt og stads saadan at man kunde blive kjed deraf og komme til at sige at det er kun daarlighed alt sammen. Ja, Gud være lovet derfor. Jeg har faaet øjnene op for noget bedre end jeg havde før.

Hils nu Ole og Else Marie og Børnene og Moder endelig saa mange gange fra mig. Jeg har lidt haab om at komme hjem til næste sommer dersom alt bliver ved det gamle. Og nu være du kjære søster hilset paa det kjærligste tillige med din tilkommende mand fra din hengivne

Marie Frølund

Hils andre Bekjendte fra mig.

Kolding, den 23.1.17

Kjære Moster og Morbroder!

Nu har jeg skrevet Breve rundt omkring og synes ogsaa I skal have en med det samme. Johanne skulde jo som I ved have en lille. Nu er det da overstaaet og tænker det er godt nu, det har jo været slemt. Barnet blev taget med Tænger. Hun laa paa et Fødselsleje og var bedøvet, der var to læger. Det er en lille Dreng, han blev døbt samme aften, han blev født og han hedder Harald. Jeg holdt ham over Daaben. Han blev født den 19. Jeg har skrevet saa mange Breve rundt omkring saa jeg ikke tror i faar ret langt et Brev. Nu har Johanne det godt og barnet ogsaa. Jeg skal hilse saa mange gange fra Aage og Johanne, vil I ogsaa hilse Martin og Andrea, Johannes og Margrethe.